mandag den 13. december 2010

Arne Poulstrup, Center for Kvalitet, Region Syddanmark.
Jeg har netop været til møde med vore kolleger på Karolinska Unversitetshospital i Stockholm, der kunne fremvise en forbedring af monitoringsværktøjet Global Trigger Tool (GTT). GTT er det bedste monitoreringsværktøj vi kender til at måle sikkerheden (eller usikkerheden) på vore sygehuse. I bedste fald kan det fremfinde 30-40 % af alle skaderne, der sker. Sammenholdt med rapportering af UTH (utilsigtede hændelser), der maksimalt repræsenter 8-12 % er det således langt bedre. GTT som det fungerer i dag,, betyder at man hver måned skal fremfinde 20 journaler tilfældingt og screene dem for markører (triggere) for mulige patientskader. Det sker manuelt og tager selvsagt nogen tid. Når så triggerne er fundet, skal samme journaler gennemgås for at se, om der også er en underliggende skade. Sammen med SAS Inst. har svenskerne nu udviklet en halvautomatisk fremfinding af triggerne i deres elektroniske pt-joournaler. For langt de fleste triggere kan det nu gøres mere præcist med elektronisk søgning. Hvor en journalscreening må tage 20 minutter, så tager den elektroniske screening 30 sek. Karolinska bruger nu udelukkende den halvautomatiske elektroniske screening; de bruger den på afdelingsniveau og de bruger den hver uge. De får et godt indblik i deres patientsikkerhed og de bruger i stigende grad deres data til læring på de enkelte afdelinger. Se det er en god nyhed; metoden er ikke fuldt udviklet, men værd at efterprøve i en dansk kontekst; vi planlægger et forløb sammen med OUH i Region Syddanmark.
Venlig hilsen
Arne Poulstrup

Ingen kommentarer:

Send en kommentar